Citelum Denmark er altid på udkig efter selvstændige og kreative medarbejdere, der har lyst til at gøre en forskel samt bidrage til udviklingen af vores forretning.
Vi slår alle vores ledige jobs op under her på hjemmesiden og på vores LinkedIn profil. Du er desuden altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning på join@citelum.dk eller kontakte HR Director, Sophie Langkjær-Bain, på tlf.: 32 64 10 00.
En mindre virksomhed i rivende udvikling – det er nok den mest rammende beskrivelse af Citelum Denmark. Siden etableringen i 2013, hvor vi udelukkende var ansvarlige for drift, vedligehold og modernisering af gadebelysningen i Københavns Kommune, er vores portefølje blevet udvidet til i dag at omfatte seks kontrakter på gadebelysningsområdet. Derudover er vi trådt ind på markedet for trafiksignaler og ITS-udstyr ved indgåelse af en rammeaftale med Københavns Kommune og Metroselskabet I/S.
En af de vigtigste ingredienser i opskriften på succesfuld udvikling er glade medarbejdere, der går op i kvalitet og ordentlighed og tager ansvar for deres arbejde. Hos Citelum Denmark mener vi, at denne tilgang er kendetegnende for medarbejdere, som nyder en høj grad af frihed til at træffe egne beslutninger. Derfor får alle vores medarbejdere gode muligheder for at arbejde selvstændigt og udfolde deres kreativitet – samtidig med at vores flade organisation sørger for korte beslutningsveje, når der skal træffes vigtige beslutninger.
Arbejdet er alsidigt med nye udfordringer hver eneste dag – uanset om du arbejder i felten eller på vores kontor i Hvidovre. I Citelum Denmark får du både et stort ansvar, reel indflydelse og mulighed for personlig såvel som faglig udvikling. Vores medarbejdere skal nemlig vækste sammen med virksomheden.
Som ansvarlig for drift, vedligehold og modernisering af byrummets elektriske installationer er Citelum Denmark med til at skabe både sikkerhed og tryghed blandt borgerne. Med god og effektiv belysning sørger vi eksempelvis for at lede borgerne trygt gennem byen – det er et meningsfuldt arbejde, som vi er meget stolte over at levere.
For at sikre den bedst mulige udførelse af virksomhedens arbejde samt en minimal belastning af det omgivende miljø, sigter vi desuden altid efter at anvende de seneste nye teknologier samt innovative og bæredygtige løsninger.
Vi tilbyder et levende og internationalt arbejdsmiljø med 60 engagerede kollegaer, der brænder for det, de laver og vægter godt samarbejde højt. Omgangstonen er venskabelig, og her er højt til loftet samt masser af plads til forskelligheder.
Da vi værner om vores medarbejderes velbefindende, tilbyder vi også en lang række medarbejdergoder såsom sundhedssikring og personaleforening samt fitness-, frokost- og frugtordning.
Sikkerhed er en del af Citelums DNA. Som medarbejder vil du derfor opleve, at vores interne sikkerhed overvåges og vurderes kontinuerligt for at undgå usikre situationer og handlinger såvel som ulykker.
Læs om vores behandling af persondata ved rekruttering (her)
Read about our processing of personal data in connection with recruitment (click here)
© 2021 Citelum