Ved udgangen af august fratræder administrerende direktør i Citelum Denmark, Matthew Nunn, sin nuværende stilling for at overtage posten som salgs- og marketingdirektør hos EDF UK i London. Han giver stafetten videre til Henrik Rasmussen, der har en omfattende viden om og erfaring fra energibranchen i en række forskellige lande på tværs af Norden.
Henrik Rasmussen, der i sin seneste stilling var ansvarlig for alle aktiviteter forbundet med opladning af elektriske køretøjer hos E.ON, udtaler:
‘Jeg er rigtig glad og stolt over at blive en del af Citelum Denmark! En førende virksomhed med et positivt momentum og en voksende forretningsportefølje. Jeg er blevet modtaget af et ekstraordinært team med masser af entusiasme og motivation til at fortsætte den succesfulde vækstambition. En stor tak til Matthew for indsatsen! Jeg ønsker ham alt det bedste og stor succes i den nye stilling hos EDF UK.’
Efter fire år ved roret hos Citelum Denmark tiltræder Matthew Nunn sin nye stilling hos EDF UK pr. 1. september, og han er fuldstændig overbevist om, at Henrik er den rette afløser for ham:
‘Citelum Denmark har ændret sig meget i løbet af de sidste fire år, og jeg er stolt over, at vi er vokset til at blive en af de førende spillere i sektoren i Danmark. En stor tak til vores loyale kunder, betroede partnere og naturligvis vores fantastiske personale, der har arbejdet hårdt for at opnå dette. Jeg vil gerne byde Henrik varmt velkommen til Citelum Denmark, hvor jeg ved, at han vil gøre et godt stykke arbejde!’
Velkommen til Citelum, Henrik!
© 2021 Citelum